Kickstart din karriereforandring

ryk frem til start

Venter du på det perfekte tidspunkt til forandring?

Så kommer du til at vente længe. For det perfekte tidspunkt til karriereforandring findes ikke. Eller sagt på en anden måde: Hvis du ikke trives og vil forandre noget, så ryk frem til start. Lige nu er bedre end i overmorgen.

Det ligger dybt i os mennesker, at vi er bange for at fejle. Angsten for at gøre noget, vi fortryder, kan virkelige holde os tilbage og måske endda få os til at give op på forhånd.

Det har alt at gøre med vores indstilling til tingene, og den måde vi tænker på: Hvad er det er for historier, vi fortæller om os selv, til os selv og til omverdenen – tanker og historier, som holder os tilbage fra at gøre det, vi gerne vil?

Måske fortæller du dig selv, at du ikke har et klart mål; at du ikke ved nok om et bestemt område; at du ikke har den rigtige uddannelse; at du er for gammel til at starte på noget nyt; eller for ung til at blive taget alvorligt; at du er dårlig til at kontakte mennesker, du ikke kender; eller at du altid bliver nervøs til jobsamtaler.

Sænk barren

Der er rigtig mange måder, vi kan spænde ben for os selv ved at tænke negativt om vores situation og muligheder. Mange sætter meget høje karrierebarrierer for sig selv, og jeg lægger ører til alle variationer over dette tema i mine udviklingsforløb med mennesker, der søger forandring.

Sandheden er jo, at der altid vil være mere, du kan læse, tænke eller overveje, før du kaster dig ud i at virkeliggøre dine planer. Og hvornår ved du nok til at turde begive dig ud på usikker grund?

Learning by doing

Der er simpelthen ikke noget alternativ til konstant udforskning, når du vil afsøge nye veje. Du finder ikke pludselig dit nye jeg i et forklarelsens lys, ligesom du heller ikke forandrer dig fra den ene dag til den anden. Du lærer mest ved at handle og hele tiden få nye erfaringer, som hver og en rummer både svar og nye spørgsmål. Og tro mig, alle dine erfaringer, både de gode og de dårlige, er god læring, som du kan bruge aktivt på rejsen.

Brug for hjælp til at komme godt fra start i det nye år?
Læs mere om mine styrkebaserede udviklingsforløb

Skriv dig op til mit nyhedsbrev

… og modtag det bedste fra min blog. Her får du masser af inspiration og redskaber til at skifte kurs og aktivt forfølge drømmen om et meningsfuldt arbejdsliv.

Seneste indlæg:

Go with the flow

Der er al mulig grund til at bruge sommeren til at stoppe op og tænke over, om det er positiv eller negativ energi, der fylder din arbejdsdag.

Læs mere»
Scroll to Top